For at denne blog skal give mening, må I høre om Katrine.
Jeg lærte Katrine at kende, da jeg var 16 år og gik i gymnasiet. Vi blev venner via nettet, og efter et halvt års tid mødtes vi og blev kærester. Vi boede 2 timer fra hinanden, men det var ligemeget. Vi var madly in love, som man siger.
Katrine var smuk. Det er hun sådan set også den dag i dag. Hun var min bedste ven, og ung og teenager som man var, troede jeg, at jeg havde fundet min eneste ene.
Tiden gik og midt i 2.g blev vi enige om at flytte sammen, når gymnasiet var ovre. Vi var lykkelige.
Men det sluttede, som parforhold nu engang gør. Katrine havde forelsket sig i en kollega, og de var kommet til at kysse sammen til en fest. Jeg var chokeret og grædefærdig, da hun fortalte det.
Så der stod jeg, 18 år gammel, kærestesorger og gymnasiet sluttede inden længe.
Denne blog handler om kærlighed, at vokse op og finde rundt i tyverne. Alt sammen set fra en 90'er-jydes perspektiv.
